Mit navn er Louise Stenberg Poulsen, og jeg er 20 år gammel. Jeg bor i Aars i Nordjylland sammen med min familie, der består af mine forældre og to søskende, Rikke og Vibeke. I år blev jeg student fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF, og inden jeg gik til min sidste eksamen blev min nærmere fremtid bestemt - jeg skulle ud og rejse som provstivolontør for Vesthimmerlands provsti, og destinationen blev sammen med Afrika inTouch bestemt til at være Uganda.
Det betyder, at jeg fra d. 24. august 2012 bliver jeg udsendt som volontør sammen med to andre, Anna og Daniel, hvis blogge I kan finde i højre side af min blog. I Uganda skal vi bo på en lokal farm i Kamuzinda, nær den større by Masaka, der bliver styret af Pontiano og hans kone Rogers. Tre gange om ugen skal vi undervise/passe børn på Aunt Louise School for handicappede børn. De sidste to dage i ugen skal Anna og jeg undervise på Pastor Freds skole for normale børn på klassetrinene 1. til 8. klasse. De dage skal Daniel eventuelt undervise interesserede i håndværk og hjælpe Pontiano med de projekter, han har gang i.
Jeg glæder mig helt ustyrligt meget til at komme af sted til Uganda, og jeg håber, I vil følge med her på bloggen, hvor jeg vil dele mine oplevelser med jer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar