“Hvad skal du egentligt lave i Uganda?”

Bagvæk i et klasselokale på Cornerstone School.

Tina og Halle på Cornerstone School.

Klasselokaler for babyclass, topclass og P1 på Cornerstone School. Velkommen i hønseburet!

En af skolebygningerne på Pastor Freds School. Nogle danskere før os har malet dyrene på muren.

Daniel får skema - utroligt uoverskueligt, men timerne kunne rykket helt efter vores behov.

Elever på Pastor Freds.

Vi møder lærerstaben på Pastor Fred School.

Tja.. Det har også været lidt svært for os at finde ud af, efter vi ikke skal være på Aunt Louise School alligevel. Vi har dog haft en lang snak med Pontiano om vores kommende hverdag skal se ud. Vi skal mandag og onsdag være på en meget primitiv skole, der hedder Cornerstone School, der ligger 18 km væk fra Kamuzinda (siger Pontiano). Tirsdag og torsdag skal vi være på Pastor Freds School, der er en skole tættere på, og som er både større og rigere. Vi har de sidste to dage været ude og se de to skoler, og vi har fået skema for Pastor Freds School – Anna og jeg skal undervise P3 og P4 (3. og 4. klasse) i engelsk og matematik til at starte med, og Daniel skal undervise P5 og P6 (5. og 6. klasse) i idræt og noget, der bliver en blanding af sløjd og engelsk. Fredag har vi en hel dag på farmen, hvor vi kan hjælpe til, hvis vi har lyst/overskud, ellers er det vores faste fridag. Lørdag skal vi bruge på en skole for børnene i kirken, hvor de bliver forberedt på søndagens gudstjeneste. De lærer bl.a. salmerne, får læst lidt fra biblen op eller forbereder et lille skuespil eller en sang, de kan optræde med til gudstjenesten. Søndag er der gudstjeneste, og derfor også søndagsskole, hvor vi igen kan læse højt fra biblen, lave bibelske skuespil med børnene og andre ting. Især denne dag er der fokus på kristendom, hvor lørdag er mere fri. Dog er lørdag og søndag ikke fast hver uge, men noget, vi kan give os til, hvis vi ikke skal på ture eller keder os i weekenden. Så ja, nu skulle der være styr på vores hverdag. Det bliver en oplevelse!
PS. De der boda-boda’er – det er bare sjovt!

De sidste to døgn…

Uganda shillings - vi er millionære!

Louise, Anna, Daniel og jeg sammen med den skønne familie inden kirke!

Søde, dejlige børn udenfor Victory Church Kamuzinda efter gudstjeneste.

Enok, Tina og jeg på trappen ind til vores lejlighed - de elskede deres sæbebobler.

Enorm græshoppe!

Rogers, der skærer jaka fruit ud for os.

Anna og Louise på boda-boda.

Første måltid på Café Frikardellen!

… har vi oplevet lidt af hvert. Måske ikke de helt store begivenheder, men til gengæld en masse nye indtryk! Billederne ovenfor repræsenterer lidt af de ting, vi har lavet. Vi har fået vekslet nogle af vores USD til Uganda shillings – og er pludseligt blevet millionære. Personligt fik jeg udleveret 1.863.750 Uganda shillings!!! Det føles stadig skørt at give 2.500 for en cola på en cafe, men det svarer til omkring 6 danske kroner, så det er billigt at leve hernede. Vi fik også taget et “familie"-billede” inden vi tog i kirke i søndags. En gudstjeneste tager mellem 3-5 timer, og vi fik at vide, at vi skulle undervise i søndagsskolen, som varer 1½ time under selve gudstjenesten. Anna og jeg tog første lektion, og det var utroligt sjovt at opleve, hvordan børnene næsten sloges om at komme op i vores arme eller holde os i hånden imellem legene.  Efter gudstjenesten tog vi et billede med de børn, der stadig var ved kirken – så søde! Senere fik vi givet Tina, Enok og Halle en gave hver – sæbebobler! De elskede dem, og bøtterne er allerede tømte (vi har flere med, men det behøver de ikke vide – endnu). Vi fik også besøg af en græshoppe, der ikke var ret bange af sig – så Anna stak praktisk talt fingeren ned til den, uden den reagerede. Det øjeblik måtte foreviges! Vi havde tidligere købt en jaka fruit, så den tilbød Rogers at skære ud for os. Det var en kulinarisk oplevelse – altså en af dem, man godt kunne have undværet. I dag var vi inde i Masaka for at handle og besøge café frikardellen, og det var et skønt sted. Her spiste Daniel og jeg frikardeller og pommes frites, og det var bare helt i café frikardellens ånd! Det var super rart at være et sted med et netværk, der fungerede rimelig optimalt – så vi oploadede alle til vores blogge, og Louise og jeg gik ind i caféens shop, hvor mit indre shoppegen alligevel ikke kunne gemme sig mere – jeg købte en nøglering! Da vi skulle hjem, havde vi aftalt med Pontiano, at vi ville prøve taxa og boda-boda. Så jeg har i dag prøvet at køre på boda-boda for første gang! Det var faktisk ikke så ringe! Lige nu spiser vi Toms Mini-skildpadder, som jeg havde med hjemmefra – tak for det Gitte, vi nyder dem!

Så er vi i Uganda!

Udenfor Entebbe airport. 

Et billede fra køreturen til Kamuzinda Farm. Det er et rimelig godt billede af, hvordan en vejkant i Uganda ser ud.

Endnu et vejkantsbillede.

Billede fra Ækvator!

Lørdag morgen kl. halv otte blev vi hentet i Entebbes lufthavn af vores vært, Pontiano, der skulle køre os den 4 timer lange tur ud til Kamuzinda Farm, der skal være vores hjem de næste tre måneder. Vi var alle trætte efter en lang flyvetur uden ret meget søvn. Dog var det svært ikke at holde sig vågen på vejen hjem, for der var nye indtryk hele tiden – brugte og udtjente biler, trafik uden regler, palmer ved vejene, kvinder med børn i et tørklæde på maven, bananer på ladet af lastvogne, nysgerrige og på ingen måde skjulte blikke fra alle, der nåede at få et glimt af os. Vi sad og tog en masse billeder ud af vinduerne, stirrede bare ud på alle de nye, spændende omgivelser. På vejen krydsede vi ækvator, og Pontiano spurgte, om vi ville stoppe og tage billeder – og det gjorde vi selvfølgelig! Da vi endelig kom hjem til farmen, modtog Pontianos familie os. Rogers, hans kone, ville tilberede en velkomstmiddag til os, og det smagte vidunderligt, på trods af kødstykker med knogler og brusk. Da vi var så trætte, måtte vi dog gå tidligt i seng. Alt i alt en skøn og indtryksfuld dag.

Ændringer i planerne!

I går stod jeg frem for menigheden i Aars kirke og fik velsignelse med på min rejse til Uganda, ogved samme lejlighed fik jeg fortalt lidt om min tur derned, hvor jeg blandt andet fortalte om Aunt Louise School for handicappede børn. Det var utroligt rart at møde så mange venlige ansigter til kirkekaffen bagefter og at modtage alle de søde ord. Så tak for det! 

Dog vil jeg lige fortælle, at jeg i dag modtog et opkald fra Benjamin fra Afrika inTouch, der fortalte, at vi desværre ikke kan arbejde på Aunt Louise School alligevel. Til gengæld har han fundet en anden skole, dog for almindelige børn, hvor vi skal arbejde i stedet! Det er altså ikke en stor ændring, der er foretaget, men jeg synes nu alligevel at jer, der følger med her på bloggen, skal vide hvad der sker.

Velkommen!

Mit navn er Louise Stenberg Poulsen, og jeg er 20 år gammel. Jeg bor i Aars i Nordjylland sammen med min familie, der består af mine forældre og to søskende, Rikke og Vibeke. I år blev jeg student fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF, og inden jeg gik til min sidste eksamen blev min nærmere fremtid bestemt - jeg skulle ud og rejse som provstivolontør for Vesthimmerlands provsti, og destinationen blev sammen med Afrika inTouch bestemt til at være Uganda.

Det betyder, at jeg fra d. 24. august 2012 bliver jeg udsendt som volontør sammen med to andre, Anna og Daniel, hvis blogge I kan finde i højre side af min blog. I Uganda skal vi bo på en lokal farm i Kamuzinda, nær den større by Masaka, der bliver styret af Pontiano og hans kone Rogers. Tre gange om ugen skal vi undervise/passe børn på Aunt Louise School for handicappede børn. De sidste to dage i ugen skal Anna og jeg undervise på Pastor Freds skole for normale børn på klassetrinene 1. til 8. klasse. De dage skal Daniel eventuelt undervise interesserede i håndværk og hjælpe Pontiano med de projekter, han har gang i.

Jeg glæder mig helt ustyrligt meget til at komme af sted til Uganda, og jeg håber, I vil følge med her på bloggen, hvor jeg vil dele mine oplevelser med jer!