Cornerstone School

Cornerstone School - her ses 'hønsehuset' og ringeklokken.

Babyclass i deres lokale. Her kan let sidde over 53 børn inde.

Cornerstone School er den skole, hvor Daniel, Anna og jeg har undervist på mandag og onsdag de sidste par uger. Fra nu af vil vi kun være på skolen om mandagen. Skolen er styret af Musumba (Pastor) Vincent, som er Pontianos ven. Cornerstone School er opkaldt efter et vers i Biblen, Matt. 21,42, hvis nogen skulle være interesserede. Skolen startede i 2005 i byen Kitiiti med 34 elever, og siden har han fået 9 lærer ansat til at undervise de 260 elever, skolen har her i 2012. Skolen er også blevet flyttet lidt udenfor Kitiiti, hvor der nu er ‘bygninger’ og et ‘hønsehus’, hvor undervisningen foregår. Eleverne kommer fra familier, der kan bo op til 10-15 km væk, – fx ude i de hytter, vi så med Herbert en lørdag – og disse elever bor så hos en af lærerne i Kitiiti i hverdagene, så de let kan komme til skole om morgenen, og ikke skal bruge hele aftenen på at gå hjem. Dette synes jeg er en helt fantastisk løsning, og det er skønt at se, at distance ikke skal ødelægge børnenes mulighed for at få undervisning. Undervisningen på Cornerstone foregår på engelsk så længe det fungerer, men opstår problemer, slår lærerne desværre hurtigt over på luganda, og dette er, ifølge undertegnede, en af grundene til, at børnene ikke er så dygtige til engelsk. Den anden grund er helt sikkert, at der ikke findes ret mange tekstbøger på skolen, og derfor er det svært for både lærer, elever og udefrakommende at finde ud af, hvor i pensum, klasserne er – og om der overhovedet er et. Derudover stopper undervisningen ofte, når det regner, fordi bygningerne er så elendige, at regnen forstyrrer. Vi har flere dage oplevet, at hele skolen presser sig ind i et lokale, hvor de prøver at holde sig tørre og varme, for det meste uden held, mens regnen siler ned udenfor. En sidste ting, denne skole har svært ved, er at holde tidsplanen. Et frikvarter går ofte tyve minutter over tid, fordi lærerne ikke har fået serveret morgenmad endnu, og det må børnene så pænt vente på. Og bare det at lave overskriften på et ‘timetable’ tager uendelig lang tid – det siger bare lidt… Til gengæld er der en virkelig skøn stemning lærerne imellem og lærer/elev imellem på Cornerstone. Der bliver flittigt diskuteret, drillet og snakket – det sociale indbyrdes er helt i top. Det er også meget sjældent sket, at en lærer har slået en elev herude. Og det er et klart plus!
På Cornerstone har jeg primært undervist ‘babyclass’, der er en blanding af babyclass, middleclass og topclass (dvs. fra 3 til 6 år gamle børn), og først for nylig er topclass blevet sepereret fra babyclass. Dem har jeg ofte helt alene nu. Når hele ‘babyclass’ er samlet, har jeg talt dem til at være 53 – og det var med et par elever fraværende. Topclass er helt klart min yndlingsklasse, for her er undervisningen let at forklare, men modsat babyclass, forstår topclass faktisk nogle gange, hvad det er, jeg siger på engelsk. Topclass er også kun en 20 stykker, og jeg kan efterhånden en del af navnene. Jeg har klasserne i engelsk og matematik, og har overværet en enkelt ‘reading’-lektion. Det er nogle meget simple ting, børnene lærer, fx at tælle, alfabetet og nogle helt simple regnestykker. Det kan til gengæld være utroligt svært for børnene, især de helt små i babyclass (3 år gamle), der ikke kan skrive et et-tal. Det er det værste ved at have hele ‘babyclass’ på en gang – der er så stor forskel på, hvad eleverne kan, så nogle er færdige lang tid før frikvarter, mens andre næsten ikke når at få skrevet deres navn. Dog kan jeg virkelig se på børnene, at de nyder at jeg er der. Jeg modtager konstant smil, sommetider lidt gaver fra forældrene i form af hjemmedyrkede grøntsager, og så kan jeg mærke, hvor ivrige de er for at komme til tavlen – det er skønt med lidt anerkendelse fra en muzungu (hvid)!
Jeg har virkelig haft ambivalente følelser med hensyn til Cornerstone School, for det er svært at komme ned til så fattig en skole, hvor der ikke er penge nok til noget, men hvor det sociale er så fantastisk. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at planen først var, at Anna og jeg slet ikke skulle ud på Cornerstone mere, men i sidste ende begyndte man bare at holde så utroligt meget af stemningen derude, for der er ikke en lignende stemning nogle af de andre steder, vi har været. Cornerstone har også virkelig brug for vores hjælp, og værdsætter den og os meget. En lille drøm er, at få gjort Cornerstone til et projekt og forbedre skolen. Den er det værd.