Min afrikanske familie

Hele familien og os.

Pontiano (og Solmon).

Rogers.

Halle.

Tina.

Enog.

Solmon.

Familien Nyombi – den sødeste afrikanske familie, man kan ønske sig! Den består af Pontiano, hans kone Rogers og deres fire børn, Hallelujah (Halle), Christina (Tina), Enog og Solmon – men der kommer helt bestemt flere børn til, for både Pontiano og Rogers ønsker sig en stor familie. Det er hos dem, vi bor, og vi har dagligt kontakt med familien, både hvad angår alt det praktiske, men også rent socialt. De er vores ‘kerne’ og vores støtter her i Uganda, og man kan nok ikke finde en bedre værtsfamilie end dem.
I familien er der først og fremmest Pontiano. Han er leder af Kamuzinda Farm, fantastisk familiefar og vores kontaktperson. Han er flink, klog og forstående, og derudover den mest vestlige afrikaner, vi har mødt hernede – han er ualmindelig god til at forstå vores tankegang. Desuden forstår han virkelig at finde en balancegang mellem at lade sin familie være social sammen med os og at give os ro til at være os selv alene i lejligheden. Han er helt igennem et godt menneske, og det afspejler sig bl.a. i hans måde at opdrage børnene på – i hans lille familie er det bandlyst at slå børnene, og derudover sørger han for, at børnene får øvet deres engelsk fra de er helt små, da det vil gøre deres skolegang lettere. Han og hans kone, Rogers, er desuden meget troende og kommer i Victory Church Kamuzinda, der består af born-again christians. De er begge med i ‘menighedsrådet’, og Pontiano holder altid en meget lang form for tale under gudstjenesten. Rogers er også meget engageret i kirken, og er medlem af koret, hvor hun også har prøvet at få Pontiano med i (om det er lykkedes hende ved jeg ikke). Hun er hjemmegående husmor, der passer de to yngste børn, gør rent i deres hjem og laver mad. Hun er en virkelig smuk kvinde, og ligesom sin mand er hun utroligt sød, klog og forstående. Halle på 6 år er den ældste i søskendeflokken. Han går i topclass, og snakker ualmindeligt godt engelsk af hans alder at være. Derudover spiller han keyboard ganske godt (hvilket han i øvrigt har lært sig selv) og så er han en rigtig god dreng – han hører efter, hvad der bliver sagt, og er altid ordentlig – man kan godt mærke på ham, at han vil gøre far stolt, og han kommer helt hundrede til at være som sin far. Tina på tre er familien eneste pige. Og det kan mærkes! Hold op hvor kan hun være en diva til tider! Får hun ikke sin vilje, skyder hun underlæben frem og kigger ned i jorden. Heldigvis er hun den sødeste pige når hun er glad, og det er hun heldigvis oftest – hun er en rigtig lille charmetrold, og hun er god til at gøre sig til. Hun er måske det smukkeste barn jeg nogensinde har set. Enog på to år er familiens energibombe. Den bette dreng kan praktisk talt ikke sidde stille – og slet ikke under gudstjenesterne, hvor han måske sidder ned to minutter i alt. Hans (og Tinas) mest brugte engelske sætning er “this is”, og det kan ofte være meget svært at forstå, hvad han vil, da han snakker til os på luganda, som om vi forstår det. Enog er også ved at blive renlig, men det går desværre ofte galt for ham, og vi forstår ærligt talt ikke, hvorfor han ikke kan beholde bleen på lidt længere. Solmon på otte måneder er oftest set liggende på et tæppe udenfor eller i armene på sine forældre. Han er ikke stor nok til at være alene inde hos os endnu, men til gengæld er han ved at være så stor, at han snart tager sine første, selvstændige skridt. Når han er i stødet til det, pludrer han også helt ustyrligt. Han er bare så kær! Familien er så sød, og vi er så glade for, at det lige nøjagtig er Nyombi-familien, vi er havnet hos.

Generel blogindformation: Efter lidt tænketank over, hvordan jeg bedst muligt kan gøre bloggen overskuelig for jer læsere, har jeg besluttet, at tilføje kategorier til mine indlæg. De fleste indlæg vil blive opklarende indlæg, der kommer til at handle om, hvordan tingene fungerer hernede, fx hvordan vi bliver transporteret rundt eller hvordan vi bor. Disse indlæg vil gå under kategorien “Hvordan…?”. De vil så vidt muligt komme i en logisk orden, og derfor starter jeg med indlægget “min afrikanske familie” – vores ‘kerne’ her i Uganda. Derudover vil der hver søndag (så fremt der er internet, der virker), komme et indlæg, der går under kategorien “Ugen der gik” - det vil handle om, hvad vi egentlig har lavet af sjove, mindre sjove, anderledes og/eller tankevækkende ting i løbet af ugen. En slags dagbog over ugen, så I ikke går helt glip af de sjove episoder i vores hverdag. Det kan også hænde, at der kommer et par indlæg om, hvor anderledes her er, og de vil gå under kategorien “Kulturchok!” – en kategori, der også ofte vil blive puttet på “Hvordan…?”-indlæggene. Kategorierne vil I  kunne finde ude i højre side af bloggen.