1.9.12

Turen går til Kampala!

IMG_2501
Louise og jeg foran Garden City og vores fine taxa, der var forbeholdt os.
IMG_2500
Lidt genkendeligt i det store Afrika - Haribo slik!
IMG_2516
Bod 1, 2 og 3 på det afrikanske marked. 
IMG_2512
Daniel og en sej gut, der kunne tale lidt dansk - sjov oplevelse!
DSC_1483
Kongens slot - det var dyrt at komme ind og se det indeni, så det sprang vi over.
Torsdag besluttede vi os for, at vi ville ud af huset. Vi havde alligevel intet arbejde, da skolen starter mandag, så vi tænkte, at vi sagtens kunne tage en overnatning i hovedstaden Kampala. Her bor 1,6 millioner, og byen er fuld af mennesker, biler, boda-bodaer, lyde og ikke mindst lugten af benzin og bilos! Vores “guide” Charles og chauffør Everest kom og hentede os kl. 8, og turen til Kampala var lang – 3 timer. Vi startede i Garden City, der er et stort center, hvor der er en masse små shops og et kæmpe supermarked, hvor der er mange muzungus (hvide) hele tiden – det var næsten som at være i et vestligt center, og det var ret overvældende, når man havde vænnet sig til små boder langs vejkanten eller små, støvede og proppede butikker med begrænset udvalg.  Vi fandt fx. et helt stativ med Haribo-slik! Dog fandt vi Banana Boat, der er en shop med afrikanske souveniers mest spændende, men Louise sagde, at vi ville komme til et sted, hvor vi kunne få alt meget billigere. Det passede, for vi tog til en lille plads, der var omgivet med små shops med afrikanske souveniers. Der var omkring 38 nummererede små shops, og Louise og jeg nåede dem alle. Bagefter så vi kongens slot og fandt noget at spise. Herefter kørte vi hjem, for vi havde ikke mere vi ville se, og vi var trætte og brugte, og havde ikke helt vildt mange kontanter tilbage. Vi kom hjem med både æg, vand og en masse afrikansk lir. Alt i alt en rigtig skøn dag på trods af overskyet himmel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar