 |
| Afsatsen, vi hoppede fra. |
 |
| De 44 meter fra kanten til vandoverfladen. Det ser længere ud oppe fra! |
 |
| Blærerøvsbillede. |
 |
| Den blå redningbåd. Nøj jeg var stolt og høj på det tidspunkt! |
Jeg ved ikke hvordan man vender videoen om. Har du lyst, så se den alligevel!
100 % sikkert. 95 USD. Smuk udsigt ud over Nilen. 44 meter ned til vandet. Rampen der ryster. Høj ACDC-musik. Nervøsitet, og alligevel en vilje, der overskygger. Søde instruktører, der snakker beroligende til én, dog helt uden virkning. Følelsen af at stå på kanten – bogstaveligt talt. Musikken der helt forsvinder i takt med, at koncentrationen om instruktørens stemme og nervøsiteten stiger. Tankerne, der forsvinder. Daniel, der taler til én, uden man overhovedet hører det. Instruktøren, der spørger tre gange, om man er klar, efter man har taget hænderne ned, og man først svarer ja tredje gang, fordi man først har fået inhaleret ordentligt der. Råbet “3, 2, 1 – BUNGEE!!!”, efterfulgt af et spring, jeg ikke kan huske, jeg tog. Sekundet efter, hvor man ikke helt forstår, hvad der er sket, men bare kan føle grunden er væk under en. Følelsen af, at elastikken er viklet ind mellem ens ben i et splitsekund – hvilket den ikke var. Og herefter det mest fantastiske sus i maven! Følelsen af vand i ansigtet mens man kan mærke elastikken hive en tilbage, men ikke har opfattet, at man var under vand. Ordene “This is awesome!”, som åbenbart lige er kommet ud af munden på en. Udsigten, som man begynder at nyde, mens elastikken trækker en op, og tyngdekraften trækker en ned. Gummibåden, der får en ned på fast grund igen, og derefter stoltheden, der skyller ind over en. At komme tilbage til receptionen, hvor man får high-five af Anna. Følelsen af bare at være høj på oplevelsen.
Ærligt talt, jeg er stolt af, at jeg har turde overskride mine grænser, taget springet. Det er det fedeste jeg har prøvet, og selvom jeg havde det utroligt dårligt timerne op til springet, fortryder jeg intet, og jeg er glad for, at jeg var så stædig, at jeg ikke ville tage fra Jinja uden at have gjort det. Det var virkelig awesome.
Hvor sindsygt sejt, Louise! Det var da helt vildt! Jeg havde aldrig turde bare nærme mig kanten, haha! Fedt gjort! :D
SvarSlet- Sine
Haha Sine, mange tak :D Det var også helt enormt grænseoverskridende, og jeg troede virkelig ikke jeg ville gøre det, men jeg var alligevel for stædig til at lade frygten stoppe mig :D
SvarSlet