19.10.12

Ugen der gik #6

DSC_2753DSC_2793IMG_8367IMG_8375DSC_2913IMG_8410IMG_8419DSC_3004 Generelt har denne uge været ret præget af en dyb negativitet indeni mig, der ikke ville gå væk. Jeg tror, det var en blanding af kulturchokket, jeg fik nok af og hjemve. Især starten af ugen var slem, men fredag var det helt væk igen, hvilket var skønt! Jeg vidste godt det nok ville komme på et tidspunkt, så jeg er lettet over, at det trods alt kun varede et par dage. Ellers startede denne uge stille og roligt på Cornerstone School i mandags, hvor jeg i topclass fortsatte med læren om farverne, hvilket var et rent kaos! Derudover tog vi klassebilleder af alle klasserne inkl. lærerstaben. Det syntes både børn og voksne var vildt sjovt. Jeg er også blevet enig med mig selv om, at jeg vil sponsorere et barn fra Cornerstone, og hvilket. Tirsdag var vi på Pastor Fred’s School, hvor vi havde matematik, engelsk og PE som vi plejer. Da vi havde PE med P3 delte vi dem op i piger og drenge, så pigerne kunne spille netball, hvilket de helst vil, og drengene kunne spille fodbold, hvilket de er vilde med. Jeg styrede fodboldkampen, og drengene fik lov selv at bestemme, hvilke hold de ville være. Derfor endte det med, at Arsenal vandt 1-0 over Manchester United. Det var Manchester United dog ikke helt enig med mig i. Onsdag var vi på babyhjemmet, og de var søde som altid. Da vi kom hjem fik vi besøg af nogle danskere – Carsten (ejer af Cafe Frikadellen), Janine (volontør) og Solvej (styrer børnehjem i Kampala). Det var vildt hyggeligt, og efter kaffe og te gav vi en rundvisning på farmen. Samme dag blev jeg færdig med min 6. bog i Afrika, ‘Kvinden i buret’ af Jussi Adler Olsen. Torsdag var der ‘hyggedag’ på Pastor Fred’s School – langt de fleste elever var der ikke, for de var sendt hjem efter skolepenge. I P4 underviste jeg i numres placering og værdi (alt for let til deres niveau, men de nød at de alle udmærkede sig i emnet). Et par stykker, der var blevet hurtigt færdig, spillede et spil, jeg kender hjemme fra Danmark, og det var lidt sjovt at se. Der var til gengæld ingen PE med P6, da det regnede, så Anna og jeg tog bare hjem og begyndte på ‘Turen går til Uganda’ (et dokument, der skal forberede de næste volontører på livet i Uganda, som vi laver for Afrika In Touch) og på “overtrækstrøjer”, vi skal bruge på næste fredag, hvor vi har en turnering på Cornerstone School. Fredag var vi igen på babyhjemmet, og efter det tog vi ind til Masaka, for at spise lidt på Frikadellen. Byen var pyntet op, og der var plantet palmer(læs: sat afsavede palmetoppe) langs vejene. Biler og bodaer var også pyntet med blomster og palmeblade, og indbyggerne havde fint tøj på. Hvorfor? Kongen kom til Masaka, hvilket alle glædede sig til. Da vi er i Kampala fra i dag (lørdag) til torsdag, dækkerer denne uges 'Ugen der gik' kun fra mandag til fredag. Vi har lige set det danske verdenshold (gymnastik), og de var så gode! Men mere om det i næste uges indlæg. Nu glæder vi og til craft-shopping imorgen og og safari fra mandag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar