Nu er tiden her i Uganda ved at være gået, men før jeg tager hjem herfra, vil jeg bruge mit sidste indlæg på afrikansk jord til at indvie jer i noget, jeg ikke har kunnet undgå at tænke over her. Og det er afrikanernes måde at være på overfor vores egen måde at være på. For der er ingen tvivl om, at der er forskel på vores måder at gøre alting på. Hernede er jeg blevet meget bevidst om, hvad det vil sige at være afrikaner, men sandelig også om, hvad det vil sige at være vestlig. På det volontørkursus, jeg var på lige inden afgang til Uganda, hørte vi i grove træk om forskellen på afrikaner og “muzungu” – eller europæer, om man vil. Her blev afrikanerne omtalt i meget flotte vendinger, og hovedtrækkene var, at de havde tid til at være venlige, var afslappede og dejlige mennesker, og at muzungu-er altid har travlt, ikke nær så venlige mod hinanden og måske sætter penge lidt for højt. Efter opholdet her i Uganda er jeg selv kommet frem til, at det ikke nødvendigvist er så firkantet – vi har bare fået dagligdagen til at fungere på forskellige måder. Jeg vil her-under opstille lidt punkter, jeg har bidt særligt mærke i, og de to forskellige måder, at håndtere punktet på.
Afrikaner:
Tid: Du har aldrig travlt, for hvad du ikke når i dag, kan du nå i morgen. Derfor kan du sagtens nå at være venlig og snakke med 15 bekendte eller fremmede på din vej til markedet, slappe lidt af på arbejdet eller vente en time på, at taxaen kører.
Penge: Dit fokus er på at forsørge din familie én dag ad gangen. Opsparing har du intet af. Får du pludselig lidt ektra midler i hånden, bliver det gerne fyret af på et impulsivt, kortsigtet køb, fx slik til ungerne, fordi du ikke ved, hvordan du ellers lige skal håndtere det.
Service: Du har ikke så forfærdeligt travlt med at rejse dig op, når der kommer kunder i butikken, for som du ved, har de, ligesom dig, ikke travlt. Du kan også sagtens proppe din taxa med 7 mennesker, og lade dem vente en halv time på nr. 8, for at du skal tjene 2.000 shillings (5 kr.) mere på turen, for der er ingen regler, der siger, at du ikke kan – og igen, de og du har tid nok.
Arbejdsmorale: Du arbejder fra 6 morgen til 6 aften, og det lyder som en hård dag, hvor du virkelig får noget fra hånden – men efter-som du er opvokset med, at du har tid nok, så har du mange små pauser og har ikke så travlt. Din arbejdsgiver siger ikke så meget til, at du har tid til alt muligt andet end arbejdet også – sådan er det jo bare. At du står og snakker privat med din ven, gør intet.
Køkultur: Undskyld, hvad er det? Du har ikke travlt, så selvom du egentlig bare skulle have en vand, lader du 3 damer komme først til kassen, fordi de har lidt mere “travlt” end dig. Gider du ikke vente, maser du dig bare ind foran.
Ligestilling: Som voksen mand er du helt klart den øverste i hierakiet. Kvinder og børn forventes at bøje sig for dig, når de møder dig, henvender sig til dig eller du henvender dig til dem. Der er også tydelig opdeling af køn. Kvinder passer børn, laver mad og passer huset, mens mænd har jobs, og sjældent ordner noget husligt. Desuden ses det sjældent, at kvinder kører bil. Som lærer er du utroligt autoritær – hører børnene ikke efter, får de bank, og beder du dem hente kridt, har de af at gøre det – og aflevere det knælende til dig. Du kan desuden også sagtens bede dem hente din mad i frikvarteret, og taber du mad på gulvet, er det også deres opgave at fjerne det.
Vejret: Selvom der i Uganda er to regntider om året, hvilket betyder forholdsvist meget nedbør, går alting i stå, når det regner. Lekti-oner stopper, bodaer kører ikke og generelt stopper al aktivitet.
Måltider: Du får lidt morgenmad omkring kl. 10, hvor din dag allerede er godt i gang. Der kommer endnu et måltid kl. 1, og det er dagens store måltid. Her får du gerne to tallerkner med top på serveret, og det spiser du let. Du får igen mad omkring kl. 9 om aften-en, som bare er et lille måltid.
Du ser en muzungu…: Og opfører dig, som om, du har set en berømthed. Du smiler og vinker, og håber, muzunguen ser dig og hilser igen. Du råber også til dine venner og peger, så de også ser muzunguen. Møder du en muzungu på din vej, er du høflig og hilser og stiller spørgsmål om, hvor han/hun kommer fra, alder, status, tro og andet interessant. Er du helt god, fortæller du også, hvor gerne du ville rejse til muzunguens hjemland og tilbyder ægteskab.
Muzungu:
Tid: Tid er penge, og der er oftest en eller anden opgave, der hænger dig over hovedet, som du skal løse inden i morgen. Derfor er du effektiv, og ved, at alle andre har det som dig – derfor snakker du kun kort med de bekendte du møder, og slet ikke med fremmede, fordi du ikke vil være uhøflig og tage deres tid.
Penge: Du tjener mere end bare til mad til familien, og har derfor råd til at købe mere. Alligevel har du styr på dine penge, hvad du bruger dem til og hvor meget du skal tjene for at få det hele til at køre rundt.
Service: Du er utroligt service-minded. Du ved, at langt de fleste har travlt, og er derfor hurtig i din forhandling. Du ved også, at folks mening om serviceniveauet betyder alt – du bliver nødt til at behandle dine kunder pænt, hvis du fortsat vil tjene penge.
Arbejdsmorale: Din arbejdsdag er forholdsvist kort, men på de timer, du er på arbejde, er du utroligt effektiv. Du har fastlagte pauser, og du tager ikke lige en slapper, uden du sikrer dig, at du ikke bliver opdaget i det, for det er ikke i orden. Alt privat skal du ordne udenfor arbejdspladsen.
Køkultur: Du kender din plads – også i køen. Det er ligemeget, hvor travlt du har, du holder din plads. Det ville ikke blive velset, at du gik foran i køen, uanset hvad din undskyldning er. Alle andre skal også nå et eller andet.
Ligestilling: Mand og kvinde er lige, og begge køn kan udføre alt slags arbejde. Børnene har også rettigheder, og de skal behandles, som det de er – mennesker. Begge køn hjælper til i huset, da begge har jobs – man hjælper hinanden i hjemmet. Som lærer skal du behandle dine elever korrekt, da de også har rettigheder, og du kan blive fyret, hvis ikke du handler korrekt i en presset situation. Du må skabe dig respekt på en anden måde end fysisk.
Måltider: Du får tre hovedmåltider og derudover en masse snacks i løbet af dagen. Dine portioner er mindre, og derfor spiser du en del gange om dagen.
Vejret: Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Regner eller sner det? Så må du tage overtøj på og tage tidligere af sted på job/i skole. Der skal meget til, før noget lukker pga. vejret.
Du ser en afrikaner…: Og kigger måske lidt, men tænker ikke nærmere over det. Du kigger kun, fordi den sorte hud er en abnormali-tet mellem alle de hvide mennesker. Afrikaneren er blot en anden person, så du behandler ham/hende som alle andre.
Kigger man på overstående, vil man forstå, at afrikanere er meget forskellige fra muzunguer. Og nogle af de ting, der er så ander-ledes, kan være utroligt svære at forstå, når man er vant til en helt anden måde at gøre tingene på. Jeg har haft det lidt svært ved at tackle afrikanernes forhold til tid, da jeg kommer fra en verden, hvor man er høflig, når man ikke tager folks tid og ikke lader dem vente. At komme herned, hvor man pludselig er høflig, når man venter på alle, var en omvæltning. Og jeg har haft svært ved at forstå det og har syntes, de var lidt dumme, når de ikke kunne forstå, at jeg bare gerne ville videre i stedet for at vente. Jeg har syntes, det var forkert. Men det er det ikke nødvendigvis. Afrikanerne har bare en anden måde at gøre tingene på, og så kunne det være, det var nu, jeg skulle hive en lidt for brugt frase fra volontørkurset frem: “Det er ikke godt eller skidt, det er bare anderledes.” Og det er det. Selvom jeg i tre måneder har levet i dette anderledes kontinent, og efterhånden har vænnet mig lidt til forskellene, glæder jeg mig nu til at komme hjem til Danmark, hvor alting ikke er anderledes, og hvor jeg kender “spillereglerne” ud og ind. Og efter et skønt ophold i Uganda samt afsked med de fleste af dem, vi har haft med at gøre, kan jeg nu med god samvittighed sige “Vi ses snart, Danmark!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar