Babyhjemmet

Børn der farver og bliver madet i fællesrummet.

Anna og James tegner.

Circle time - Mama Innocent synger alfabetet sammen med børnene og en volontør, Caylee, fra Childcare Denmark.

Min lille øjesten, Timothy. Han er altså bare for kær!

Mama Rose går tur med babyhjemmest ældste, den 16-årige, handicappede Hope.  

Børnene samles udenfor til frokost. Til højre er køkkenet, hvor maden tilberedes.

Før der blev lavet ændringer, bestod vores arbejde her i Uganda i at undervise på Cornerstone School og Pastor Fred’s School. Men vi savnede et sted som Aunt Louise School, hvor vi bare skulle dukke op og tage os af børnene, lege med dem, give dem kærlighed. Det aspekt har vi nu fået ind vi vores ugentlige skema i form af babyhjemmet. Her skal vi være onsdag og fredag hver uge. Babyhjemmet er et Childcare Denmark projekt, som Ruth og Carsten har startet og nu administrerer. Udover os, har de også et par volontører ude på hjemmet et par dage i ugen. De daglige ledere er ‘the Mamas’, en flok kvinder, der står for børnene. Der er 25 børn fra 6 måneder til 14 år, der alle på en eller anden måde er blevet droppet af deres forældre. Vi har fået at vide, at der er mistanke om, at en af børnene blev født direkte ned i et afrikansk toilet, og at moren altså ikke engang har villet se på sit barn før hun kasserede det. Alle børnene har på en eller anden måde sådan en skrækkelig og sørgelig historie bag sig. De har virkelig brug for al den omsorg, deres forældre ikke har villet/kunnet give dem. Fordi ‘the Mamas’ hele tiden har travlt med bleskiftning, vasketøj, madlavning og hvad der ellers er at se til af praktiske gøremål, har børnene brug for, at der kommer frivillige, der kan lege med dem, holde om dem og give dem den kærlighed, ‘the Mamas’ ikke har tid til at give hvert af de 25 børn. Det er så tydeligt, hvordan børnene trænger til omsorg, for i det øjeblik man sætter sig ned i lokalet, har man en unge på skødet, for de ved godt, at vi kommer for at lege med dem, og derfor er det godt, hurtigt at få ‘erobret’ en voksen legekammerat. De helt små babyer viser på en anden måde, at de mangler omsorgen. De har svært ved at holde øjenkontakten, og har man først taget en lille op i armene, bliver han/hun slemt utilfreds, når han/hun bliver lagt ned igen. Vi møder ind på babyhjemmet kl. 10, og bliver der til 1. Det er ikke lang tid, men inden kl. 10 har ‘the Mamas’ deres morgenlige rutine med børnene, hvor de får tøj på, spiser morgenmad og bliver gjort klar til dagen, og de største bliver sendt i skole. Vi kan som sådan godt hjælpe der, men det ville ikke være godt for noget, når deres rutine kører. Mellem kl. 10 og 11 er der normalt ‘circle time’, hvor alle børnene så vidt muligt samles, og der bliver sunget sanglege på engelsk, øvet alfabetet og tallene til 10 og lignende. Omkring 12 får børnene frokost, og herefter bliver de alle lagt i seng for at få deres middagslur, så der er ikke noget for os at lave der efter 1. Børnene på babyhjemmet er simpelthen så skønne, og deres forfærdelige udgangspunkter i livet gør dem bare endnu lettere at elske. Jeg er oprigtigt glad for, at vi har fået tilføjet babyhjemmet til vores skema, og jeg håber og tror på, at det her projekt hjælper børnene til et liv, der nok skal blive godt på trods af en forfærdelig start.