Ugen der gik #4

Planlægning af Cornerstoneprojekter sammen med Pontiano.

Søde børn på babyhjemmet.

Regnvejr ved poolen. Man skal ikke gå ude i regnen, så bliver man gennemblødt, så ventetiden bliver brugt på postkortsskrivning og læsning.

Tinas fødselsdag bliver fejret med banankage. Ja, det er en dåbskjole hun har på (vi ved ikke hvorfor...).

I denne uge har jeg på Cornerstone 100 % selv stået for undervisningen i topclass. Vi er derfor begyndt at lære lidt om farverne i engelsk, og i matematik fortsætter vi med plus og minus, for det er lidt sværere for dem at forstå, end man lige skulle regne med. Det er også svært at lære dem nye metoder eller former for opgaver, for de er så vant til Miss Finas, at alt andet virker forkert for dem. Men det er bare spændende og udfordrende! Derudover kan jeg snart alle navnene i topclass, og forholdet til børnene bliver kun bedre – jeg er næsten ked af, at vi kun er på Cornerstone en gang om ugen nu. Jeg holder vist efterhånden mere af Cornerstone end af Pastor Fred’s School. Hvad der mere har med Cornerstone at gøre i denne uge er, at vi har fået penge af Afrika InTouch til at istandsætte skolen lidt. Vi har derfor snakket med Pontiano om de projekter, vi gerne vil have sat i gang, og der sker derfor snart forandringer. Vi skal bare have Muzumba Vincent til at indvillige, og så starter vi. Det bliver fantastisk! På Pastor Fred’s School har Anna og jeg haft problemer med at sætte os i respekt hos børnene, når vi har P.E. (physical education). Derfor har vi i denne uge måtte afbryde undervisningen og vende tilbage til skolen, for at vise børnene, at det ikke er iorden, når der ikke bliver lyttet eller når reglerne til lege ikke bliver overholdt. Det er også i denne uge, vi startede på babyhjemmet, og hold op hvor er jeg glad for det. Det er så rart at arbejde et sted, hvor alt, du skal koncentrere dig om, er leg og omsorg med/for børnene. Så nu er vi alle blevet ‘Mamas’ (de voksne, der er ansvarlige derude, bliver kaldt Mama og deres navn, fx den søde Mama Rose). Jeg har fuldkommen kastet min kærlighed over de børn, og især til den lille dreng, jeg sad med første gang vi besøgte babyhjemmet, nemlig den lille Timothy. Denne uge skete der også noget frygteligt. I en nærliggende by er en familie blevet dræbt, noget, der faktisk kom bag på os. Vi har i denne uge også utallige gange planlagt at tage ind til poolen i Masaka, men hver evig eneste gang har vejret været fuldkomment imod os. Nettet her på Farmen har været helt ekseptionelt elendigt, og strømmen og vandet har været langt mere fraværende end vi har oplevet det før. Transport har i denne uge været en ting der har vækket ambivalente følelser i os – for vi har på den ene side måttet sidde og vente i en taxi i 25 minutter, før den begyndte at køre – ikke mod Bukunda, men tilbage mod Masaka for at køre en runde, der skulle resultere i flere passagerer i bilen. Det gjorde den så tre gange før der hoppede et par kvinder ind. På den anden side er vi før første gang blevet tilbudt at køre med gratis. To gange på en uge! Det gør én virkelig glad, og det gør, at man faktisk får lyst til at betale dem (det gjorde vi også) – det er rart at møde den venlighed, når man er vant til, at chaufførerne prøver at tage røven på en. Jeg har også fået sendt den første omgang postkort i denne uge, og derudover har jeg nu byttet Milles mobiltelefon (som jeg har lånt og som ikke rigtigt gider fungere mere) ud med min iPhone, til stor beundring fra lærer og andre, der får et glimt af den. Her på Farmen har vi fejret Tinas 4. fødselsdag inde hos familien med lækker aftensmad og banankage til dessert i fredags. Det er ellers ikke noget, afrikanere gør, men jeg tror Pontianos familie er blevet påvirket af alle de muzunguer, der har været her på Farmen. Lørdag havde vi før første gang en hel dag, hvor der ikke skete noget som helst. Så vi læste, bloggede, så film, gik en tur og bare prøvede at slappe af. Søndag var vi i kirke, men i denne uge i Pastor Fred’s kirke. Man kunne godt mærke, at kirken var rigere end Kamuzinda Victory Church, og meget foregik på engelsk, så på den måde var det fedt – dog bliver det ikke ved med at være spændende at være i kirke i fire timer i træk mere. Den her uge har også været en uge, hvor jeg ikke har været ret god til at få taget billeder (undskylder for manglen af visuelle gengivelser af oplevelser). Det retter jeg op på!