Kirke og søndagsskole

Daniel, Anna og jeg sammen med et par af børnene foran Victory Church Kamuzinda.

En af de første dage med børnene - de var ikke ret mange. Her synger de for os.

Tegning efter bibellæsning. Det synes børnene er sjovt, da de normalt ikke har farveblyanter til rådighed

Alle de børn kræver overblik...

Balloner bliver pustet op efter bibellæsning.

De søndage, vi ikke er på tur eller i en anden kirke, er vi i Victory Church Kamuzinda sammen med Pontiano og hans familie. En gudstjeneste varer fra 9 til 1, men der er aldrig nogen, der kommer til tiden (TIA), og oftest forekommer der også masse forsinkelser i selve gudstjenesten. Gudstjenesten er lidt (læs: meget) anderledes fra en dansk gudstjeneste. Den starter oftest med lidt meddelelser, og derefter er der testamony, worship og praise – fyldt med sang, dans, bongotrommer og bønner. Stemningen er altid positiv, men vi har oplevet, at en bestemt kvinde græder under bønnerne, og det er ikke diskret – hun nærmere skriger. Det er for mig ret grænseoverskridende når hun gør det, og jeg finder det enormt ubehageligt. Prædiken springer vi volontører oftest over, for på den ene side er den på luganda, og vi får intet ud af det, og på den anden side er det i det tidsrum, vi har søndagsskolen. Vi samler børnene på ‘marken’ udenfor kirken. I starten kom der 30-40 stykker, men sidst vi talte dem, var de 105 – det rygtes hurtigt, at der er muzunguer i kirken, og vi er yderst populære mellem børnene, der gerne kommer i kirke for at være sammen med os. Vi starter søndagsskolen med at bede, synge en sang og jeg læser højt fra den engelske børnebibel. Herefter laver vi tit en leg eller øvelse, der passer til dagens tekst, fx har børnene en søndag skulle tegne historien og har en anden søndag skulle tænke på noget godt, Gud havde gjort for dem, mens de pustede en ballon op. Herefter er der tid til at lege, og oftest bliver det en form for tagfat, da alle kan være med til det. Vi starter oftest med at lege en dansk leg, og så beder vi børnene om at lære os en af deres lege. Det plejer at forløbe fint, men efter børnene er blevet så mange, er det svært at få alle med i legen og holde styr på dem. Heldigvis har vi altid Rogers med ude til søndagsskolen, og det er skønt, for hun oversætter bibelhistorien, legene og hjælper med at holde styr på børnene. Selvom søndagsskolen kun tager en time til halvanden, er det faktisk det arbejde, jeg glæder mig mindst til – jeg synes det er utroligt krævende, når der er så mange børn. Men børnene er søde, og det er tydeligt, at de nyder tiden med os og vi med dem.